Om at lade noget dø for at leve mere

Stilhedens og introspektionens tid nærmer sig. Efteråret er for mange en tid hvor gamle mønstre og følelser kommer op i psyken for at blive set, erkendt og derefter gå bort med årstiden inden vinterens og frostens rensende klarhed. 

Årstidernes cyklus eksisterer dybt i vores dna og er flettet sammen med vores følelser og oplevelsen af verden. Mange mærker efteråret som en naturlig trang til at være mere inde, putte sig med en bog og en kop the. Der kan opstå en fysisk træthed og mange oplever virus i overgangen til den koldere tid.

Det er den velkendte og naturlige proces, som vi gennemgår hvert år, men som alligevel kan komme som en overraskelse. I vores travle dagligdag giver vi nemlig ikke altid så meget plads til de naturlige rytmer. Det ses i små som store rytmer, at vi alt for ofte forsøger at forcere vores vilje igennem på bekostning af mere subtile behov for hvile og restitution. Det skaber stress og ubehag. 

I det indre landskab kan vi i efterårsperioden opleve at gamle vaner, emotionelle mønstre og tematikker, som vi troede vi var færdige med, kommer op til overfladen og bliver aktive igen. Det kan opleves ubehageligt. Det er en naturlig proces, som vi desværre ofte forsøger at undgå fx ved at forblive travle eller bedøve os selv med stimulanser som netflix, sukker og alkohol. 

Vi kan drage stor fordel af at forholde os ikke dømmende og observerende til de følelser, tanker og kropsfornemmelser, der kommer op. Forestil dig at du sidder på en togperron og ser de forskellige tog køre forbi. Du kan observere dem, sætte navne på dem, og lade dem passere. Du behøver ikke stige på toget! Efteråret inviterer til en gennemgang af vores vaner og emotionelle mønstre. Hvis vi formår at være nærværende med os selv også i smerte og ubehag, kan vi skabe et mellemrum, hvor der bliver lige nok luft til afvikling og udvikling. Det er en tid hvor vi kan observere, hvad der eksisterer, lade dét visne, som ikke tjener os længere og give næring til det, som vi ønsker at skabe. Chancerne for, at vi formår at stoppe op i mellemrummet mellem emotion og handling kan øges, hvis vi sørger for at tage pauser og trække vejret ned i maven. Så kan vi tage nye gode valg for os selv og styrke sunde vaner i tanke, følelse og handling. 

Nogle gange sætter livet turbo på forandringsprocesserne. Det sker bl.a. ved store livsændringer, hvor omstændighederne kræver at vi udvikler os som mennesker. I overgangen fra det kendte til det nye træder vi uundgåeligt gennem det ukendte landskab, mellemrummet. Det kan skabe stort ubehag og endda udløse depressive tilstande, hvis vi spænder op i modstand mod livets naturlige forandringer. Hvis vi forsøger at modstå forandringen, skaber vi problemer for os selv. Livets rytmiske liv-død-liv cyklus kan ikke modsættes. Så hvordan kan vi bedst give slip og følge med, når forandringens efterårsvinde blæser i vores indre landskab? 

Mærk efter, hvad du har brug for så du kan imødekomme efterårets forandringer. Tag dig tid, saml forråd til vinteren, forbered din hule, skab pauser og rum for reflektion og introspektion, kom ud i naturen og sans efteråret! Havearbejde er en god måde at komme ned i langsomhed og kontakt med jorden og omsætte dine følelser. Så måske er det tid til at komme ud og få beskidte fingre og gang i vandrestøvlerne.